Persondatapolitik vedrører hemmeligholdelse af personoplysninger
Her kommer en opdatering af min privatlivspolitik jf. den nye Databeskyttelsesforordning (GDPR).
Den nye Databeskyttelsesforordning har følgende hovedformål:
- At du ved præcis, hvilke data/oplysninger, en virksomhed har registreret om dig.
- At du ved hvad de pågældende data bliver brugt til.
- At du kan få dine data slettet/udleveret (med mindre anden lov modsiger det).
- At du skal give samtykke, hvis dine oplysninger bliver videregivet til andre parter, eller hvis
data skal bruges til andre formål, end det de oprindeligt blev indsamlet til.
Jeg skal derfor gøre dig opmærksom på, hvilke data/oplysninger, jeg har om dig - og hvad de bliver brugt til.
Data, jeg har registreret om dig: Navn, adresse, telefonnummer og mail (dvs. det, du selv har oplyst i samtykkeskema).
Alle informationer bruges alene til nedenstående formål:
- Psykoterapeutisk Behandling (Jeg videregiver ikke data til andre, medmindre du er blevet spurgt og skriftligt har samtykket dette).
Formålet med persondatapolitik
Formålet med persondatapolitik er at vise, hvordan virksomheden Pia Torp Psykoterapi indsamler, beskytter og anvender personoplysninger. Pia Torp respekterer fuldt ud alle ønsker om hemmeligholdelse af personlige oplysninger, som afgives online, og er opmærksom på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af alle personlige oplysninger, som modtages. Målsætningen er at beskytte dine personlige oplysninger, uanset hvorfra disse oplysninger indsamles, videregives eller opbevares (andre lande, samarbejdspartnere, o.l.).
Personlige oplysninger dækker her alle oplysninger, der kan bruges til at identificere dig som klient.
Journal og samtykkeerklæring
Journal: Som psykoterapeut har jeg i behandlingsøjemed brug for at føre journal af vores samtaler for at sikre kvalitet og kontinuitet i forløbet. Journalisering er med til at sikre kvaliteten i og anerkendelsen af mit professionelle arbejde. Desuden er det et vigtigt redskab i terapiforløbet, fordi jeg skal være forberedt til hver session, og journalen sikrer, at jeg kan redegøre for terapiens forløb og udvikling. Det er kun personoplysninger som er nødvendige for at kunne behandle klienten under forløbet, der fremgår af journalen.
Når du er klient hos Pia Torp Psykoterapi får du et klientnummer som påføres alle journaler og her fremgår udelukkende dette nummer og fornavn. Det er derfor ikke muligt for uvedkommende parter at identificere dig/jer som klienter. Alle noter opbevares i aflåst område.
Samtykkeerklæring: Et terapiforløb indledes med at du giver dit samtykke til at du er bekendt med virksomhedens persondatapolitik og her giver du oplysninger om dig selv, som er nødvendige for at sikre kvalitet i behandlingen. Med samtykkeerklæringen bliver du bedt om at oplyse for- og efternavn, privatadresse eller anden fysisk adresse, mailadresse, telefonnummer, civil status og særlige hensyn, sygdomme, indlæggelser, herunder evt. medicinforbrug. Du giver samtykke til at du er bekendt med afbuds- og betalingsregler. Samtykkeerklæringen påføres ikke klientnummer. Der anmodes aldrig om klienters cpr.nummer.
Personoplysninger slettes helt 5 år efter et behandlingsforløb.
Videregives personoplysninger?
Pia Torp videregiver ikke en klients personoplysninger til tredjemand og der indsamles aldrig supplerende oplysninger fra tredjemand vedrørende en klient.
Cookies?
Ud over de oplysninger, som du selv indtaster i forbindelse henvendelse, og dem som gives under et terapiforløb, anvender hjemmesiden cookies. Cookies er digitale informationspakker, som hjemmesiden lagrer på din harddisk.
Pia Torp har ingen aftaler eller partnerskaber med noget reklameserverfirma hvor dine oplysninger vil fremgå.
Sikker kommunikation?
Vær opmærksom på at henvendelser og besvarelser af henvendelser ikke er krypteret. Hvis din forespørgsel eller bestilling indeholder oplysninger om forhold, som du mener skal beskyttes, bør du rette henvendelse pr. telefon eller personligt. Kontakt mig altid, hvis du har spørgsmål vedrørende dit forløb og fortrolighed.
Om Pia Torp
Jeg har en akademisk baggrund (Cand.jur), er certificeret psykoterapeut (MPF) og internationalt certificeret (ICEEFT) specialist i EFT parterapi.
Vil du høre mere om, hvad jeg kan hjælpe dig med som terapeut?
Kontakt mig på:
E: kontaktpiatorp@gmail.com
T: +45 2372 3649