Jeg faldt over denne gode artikel i Alt om Psykologi, så den fortjener at få en masse plads her i anledning af Corona virus udviklingen.
Flere børn går i øjeblikket og bekymrer sig om at blive smittet med coronavirussen. Børnenes bekymringer kan ofte resultere i forhøjet angst. Angst for at blive smittet, angst for at nogen man kender, bliver smittet eller angst for hvor meget, det spredes. Det kan også være angst for det ukontrollerbare eller angst for, at de voksne ikke har styr på det.
Det er helt forståeligt, at børn er bekymrede. Og at frygten kan stige i takt med, at flere danskere smittes, arrangementer aflyses, og de voksnes frygt også stiger. Og det anbefales, at man ikke giver kram eller håndtryk, der ellers associeres med tryghed og venskab. Flere forældre efterspørger derfor, hvordan de bedst muligt taler med deres børn om coronavirussen.
Lyt og svar på spørgsmål
Udover at følge sund fornuft, såsom almen god hygiejne og Sundhedsstyrelsens og Udenrigsministeriets anbefalinger, er det vigtigste man kan gøre som forælder at lytte til ens børn og svare på de spørgsmål, de stiller. Man bør forsøge at ramme barnets udviklings- og forståelsesniveau i sit svar, og her spiller barnets alder ind.
Før skolealder:
Et lille barn skal skånes. Som udgangspunkt anbefaler man ikke, at børn under seks år ser nyheder, da de endnu ikke er modne nok til at bearbejde den information, der bliver givet. Først når børn bliver store nok til at stille spørgsmål til det, der sker i verden, skal man lytte og give sig tid til at svare. Det er helt afgørende, at det lille barn føler sig tryg.
Alligevel kan det være vanskeligt at holde coronavirussen væk fra barnets bevidsthed. Der bliver talt om det alle vegne – både derhjemme blandt søskende og forældre og i for eksempel daginstitutioner blandt personale, der måske har ekstra fokus på, at børnene skal vaske hænder og hoste i ærmet. Hvis en i familien bliver syg med hoste eller forkølelse, kan det også være noget, de voksne taler højt om.
For små børn gælder det, at de ofte aflæser alvoren i forældrenes væren og gøren. Hvis mor og far viser, at de er bange, smitter det af på barnet. Derfor gælder det om at forholde sig så roligt som muligt.
Skolealder:
I skolealderen vil børn ofte begynde at interessere sig for, hvad der foregår i verden og måske undre sig. Når der er så massiv fokus på coronavirussen alle vegne, kan det være vanskeligt at skærme ens børn fra nyhedskanaler og nyheden om, at coronavirussen spreder sig hastigt.
Ligesom små børn aflæser større børn også forældrenes reaktioner. Er du rolig og fattet, vil dit barn spejle sig i det. Men selvom man som forældre derhjemme har håndteret barnets bekymring fint, kan der blandt skolebørn hurtigt sprede sig en frygt, man som forældre ikke kan styre. For eksempel hvis nogen løber skrigende bort, når en anden elev hoster. Her har skolen en særlig opgave i at hindre adfærd blandt elever, der kan øge frygten. En svær opgave, når der er fangeleg i frikvarteret, og eleverne er mindre under opsyn.
Sygdomsangst: når angsten for sygdom tager over
Børn bekymrer sig dog forskelligt, og en øget bekymringstendens hos et barn kan både være aldersmæssigt betinget og betinget af, hvad der ellers sker i barnets liv. Er farfar for eksempel syg og svækket, kan en bekymring for coronavirussen øges. Andre børn kan være mere ængsteligt anlagt og have større tendens til at bekymre sig, og for dem kan viden om coronavirussen øge bekymringerne. Her kan det være godt at begrænse snakken om det i hjemmet og slukke for nyhederne.
Også børnenyheder kan sætte gang i bekymringer frem for at stoppe dem. Hvis du har et barn over seks år med tendens til at bekymre sig, men som gerne vil se børnenyheder, er det en god ide at se det sammen med barnet. Svar kort, godt og roligt på de spørgsmål, der opstår. Sørg for at holde dig til fakta. Det er vigtigt at give barnet håb og en oplevelse af, at der er noget at gøre, og at de voksne tager ansvar for det.
Hvis dit barn ikke spørger til coronavirussen, er der ikke nogen grund til at nævne det. Ligesom der er børn, der har tendens til at bekymre sig, er der også børn, der ikke bekymrer sig. Og det skal de have lov til.
Jo ældre barnet bliver, jo større behov kan der være for at tale med sine forældre om, hvad der sker i verden. Og jo mere kan du inddrage dit barn i fakta.
Fortæl ikke alle scenarier
Når man taler med børn om deres bekymringer, er det vigtigt, at man ikke forbereder dem på alt, hvad der kan ske. Tværtimod. Et forsøg på at forberede dem på hvad de kan gøre, hvis de eller nogle de holder af bliver smittet, kan have den modsatte effekt. Hos de børn, der i forvejen har tendens til at bekymre sig, kan det føre til yderligere bekymring.
Hvis ens barn har tendens til at bekymre sig og gerne vil holde sig opdateret om coronavirussen, er der nærmere brug for forældre, der vurderer for dem, hvad de ikke behøver at bekymre sig om. Her kan du som forælder for eksempel være opmærksom på, hvornår spørgsmål bør lukkes ned frem for uddybes. Det er vigtigt at minde dit barn om, at det ikke er deres ansvar at undgå smitte, men at man som forælder sørger for at vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige.
Andre gange har børn brug for et mere uddybende svar. I de tilfælde bør du blot svare på, hvad dit barn spørger om. Og vær opmærksom på at du ikke kommer til at uddybe i en grad, så du utilsigtet kommer til at øge dit barns angst frem for at sænke den.
Vær kritisk
Børn, der bekymrer sig meget, higer efter svar på deres bekymringer, fordi det giver umiddelbar lindring. De føler ofte, at hvis bare de får svar på det ene spørgsmål, har de det godt igen og kan slappe af. Og sådan er det faktisk også ofte. Problemet er bare, at det sjældent varer ved. Det er det, man kalder en kortsigtet løsning, da der hurtigt opstår flere spørgsmål eller blot flere variationer af det samme.
Her kan du hjælpe dit barn med at være kritisk over for, hvad de måske overhører andre tale om eller hører fra kammeraterne i skolen. Bare fordi det er blevet sagt, betyder det ikke, at det er sandt.
Tre råd:
- Lyt til dit barn. Lad være med at bagatellisere dit barns bekymring. Tag dit barns bekymring alvorligt, men skab ro. For nogle børn hjælper det at tale om bekymringerne, så fantasier og urealistiske forestillinger ikke får lov til at vokse sig store. For andre kan det være modsat, hvor det kan være fint at sætte grænser for, hvor meget man bør tale om det, så tankerne bliver afledt.
- Fortæl kun det, du er sikker på. Ellers er det bedre at sige, at du ikke ved det, men kan undersøge det. Og svar kun på det, som der spørges til. Vil dit barn for eksempel vide, hvor mange der er smittet i Danmark, er det fint at svare på, men du behøver ikke fortælle, hvor mange der er smittet i Italien. Doser dine svar efter barnets alder.
- Fortæl om det, man kan gøre. Fortæl for eksempel dit barn, at du følger med i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og gør, hvad du kan for at passe på jeres familie. Når vi ved, hvad vi kan gøre, kan det give en smule følelse af kontrol, og det kan være en hjælp til det bekymrede barn:
- Vi kan blive gode til at vaske hænder
• Nyse og hoste i ærmet
• Begrænse kram
• Blive hjemme, når vi er syge
Følg Sundhedsstyrelsens råd til, hvad man selv aktivt bør gøre for at undgå smitte.
Tag dit barns signaler alvorligt
