Om lavt selvværd
Går du rundt og føler at dit forhold har mange gode stunder, men at du gang på gang oplever at dine behov ikke bliver mødt?
Når man befinder sig i et ”tvetydigt” parforhold, kan det være svært at trænge igennem. Din partner føler måske at han (hun) har givet dig det, der var brug for. Måske forsøger du at sige det, men I har ikke helt samme forståelse omkring det I oplever. Og du ser det som om du bliver afvist. Ofte føler den anden part at de gør meget og virkelig forsøger at give det de kan.
Men forholdet er baseret på to personer, der på ingen måder er emotionelt afstemt med hinanden.
Det er ofte forhold, hvor en eller begge parter lider af lavt selvværd. Dog udtrykt på forskellig vis.
Når ens selvværd er lavt, vil man prøve med al kraft at undertrykke sine følelser. Og man tvinger eller ”overtaler” sig selv til at være glad for det, der gives eller gøres. Også selvom det ikke er det du har bedt om eller behov for. Det føles som om der er en indre stemme, der siger, ”Nå det er også mig der er for krævende”. Stemmen er med til at støtte dig i at undertrykke den utilfredshed. Den kommunikerer indad og ikke udad.
Har du overvejet om du måske har du fået det, som din partner var i stand til at give?
Det sker igen og igen. I modsætning til at bede om det du i virkeligheden har brug for, pakker du dine ønsker væk (undgår konflikt) eller starter et skænderi, for din partner ser dig som en krævende, brokkende og utilfreds person.
Det betyder at det, du har brug for, er noget andet end det, som din partner er i stand – eller villig til at give dig / yde i forholdet. Det skaber en ond spiral.
Eksempel: Clara har bedt Jeppe om at de skulle tale om en hændelse, der førte til at de havde en stor konflikt efter en fest. Hun har sagt at havde stor betydning for hende at de fik talt hændelsen ud. I stedet køber Jeppe take away med hjem, fordi han ved at det er hendes yndlingsmad. De spiser sammen og bagefter sætter han sig og gamer med vennerne. Clara er glad for hans initiativ, men siger at hun stadig føler et behov for den samtale. Det gør Jeppe frustreret og han svarer, om hun dog ikke kan se, hvor meget han gør for hende og at hun altid er utilfreds. Han siger at han ikke kan klare det brok! Clara føler sig ensom i sit parforhold.
Jeppe gør det, han tænker er godt for Clara. Han tror, at ved at købe hendes yndlingsmad, kan han ændre stemningen og de kan komme videre. Hvorfor skal de dog hænge sig i ligegyldige detaljer.
Han har ingen indføling med hvad det reelt er, Clara har brug for. Han har ikke lært at spørge ind til eller være opdateret på, hvad der er vigtigt og relevant for den kvinde, som siger, at han elsker. Jeppe joker med at Clara er et brokkehoved. Se nu at komme videre og sig dog pyt! Det er hans måde at tackle ting på. Og han føler at det hjælper ham i mange situationer, så det burde hun også gøre.
En klassiker i parterapi er også at den ene part anser det, som den anden beder om for ”småting”, ”ligegyldigt” eller for ”bagatel-agtigt” til at give det energi! Men hvad nu hvis det forholder sig anderledes for den anden? Hvem skal bedømme eller evaluere?
Så her går Clara rundt og forsøger at sige til sig selv, at det er godt nok. Forsøger at overbevise sig selv om, at Jeppe jo gjorde sit bedste i situationen. Og at hun nok også er lidt for krævende (vender det indad). Men det vokser i hende og til sidst koger hun over, når det gentager sig. Jeppe møder ikke de følelser Clara har. Han undviger, skrider ved at gå en tur eller game. Hun havde ikke brug for andet end en nærværende samtale om en situation til en fest, der gjorde noget ved hende. Men han undviger det her følelsessnak for enhver pris.
Ofte bliver man fremstillet som en person, der er umulig at tilfredsstille. Hvis partneren har det grundsyn, at du bare er utilfreds som default, er der ikke megen åbenhed og ikke meget forståelse for hinanden. Det hjælper ikke den, der sidder tilbage med en følelse af at være uforløst. Lavt selvværd viser sig ofte på den beskrevne måde.
Man er ikke ”krævende” eller et brokkehoved fordi man ikke får sit behov dækket. Det opleves sådan fra den anden side. Og det er fordi man ofte kommunikerer sin indestængte frustration ud med vreden eller raseriet og kommer derfor ikke om bag behovet. Så hvad gør vi ved de par, der lever i forhold, hvor en går rundt og stort set aldrig føler sig tilfreds eller må pakke sine behov væk?
Det er umuligt at leve i et forhold, hvor man konstant føler at man skal være ”glad for det, der er” eller ”lade sig nøje”. Hvis din partner ikke vil tale om det, selv ikke når der er ro i relationen, må du overveje om det er den partner du vil have. Men inden du gør det, så kan du foreslå parterapi. Og du bør se lidt på dit eget arbejde med lavt selvværd.
Dit arbejde vil bestå i at afdække dine behov, følelser og arbejde med dit selvværd, så du kan blive stærk nok og bygge indre tillid til at bede om det du har brug for og at det er ok. Du skal lære at hvile i at det du føler er i orden og i fuld overensstemmelse med den, du er. Og du skal være transparent uden at være reaktiv.
Hvis din måde at bede om det på, er funderet i den indre følelse du har bygget op over en lang periode f.eks. vrede, raseri mv. vil det kun føre til konflikt og mere afstand. Hvis din kommunikation er baseret på at du hviler i at have din ret og dine behov er fuldkommen legitime, vil der være mulighed for du kan udtrykke dine behov fra et mere autentisk og hvilende sted. Det vil i de fleste tilfælde blive mødt fra samme sted. Og her kan der ofte være plads til kontakt, et møde og en bedre samtale.
I individuel terapi vil vi opbygge en plan som er både terapi og øvelser – fordi lavt selvværd kan have rødder i gamle traumer eller familiedynamikker.
Vil I arbejde sammen som par, med fokus på selvværd, behov og mønstre kræver det, at begge er indstillet på at forstå dynamikkerne bag. Og har denne dynamik været fremherskende i en længere periode, kan det være svært at ”afkoble” det syn eller de lag af beskyttelse, I har bygget op. Det kræver teamwork og mod at lære ny adfærd, men det er ikke umuligt. Begge skal have plads til at få udtrykt deres behov. PYT- er ikke altid en positiv regulering, men en indlært måde at pakke egne følelser væk. ”Fordi man jo skal videre”. Hvem har lært dem det? Hvorfor kan man i stedet for ikke forholde sig nysgerrig og kærlig og spørge; ”Hvad betyder det for dig? Hvad er grunden til at det fylder så meget hos dig?”.
EFT parterapi er en fantastisk redskab til at få et bedre fundament for glæde og forståelse i sit parforhold.
