Kender du følelsen, at når du er glad og lykkelig samtidigt også mærker en underliggende følelse af angst?
Vores indre stemmer kæmper ofte om pladsen for at tage over i vores sind. På den måde opstår der en ”konflikt” mellem glædesfølelsen og angsten. Man tør ikke tillade sig selv at blive i følelsen. Man kan ikke fastholde kvaliteten af ”ren-væren”, livsglæden. De skønne øjeblikke, hvor vi er i vores essens, hvor der ikke er en grænse mellem os selv og det der er udenfor vores ego, stimulerer nervesystemet og vores sundhed. Bedst som vi er midt i glæden, dukker en anden følgesvend op, en indre stemme som vi f.eks. kalder kritikeren. Stemmen får os til at stoppe op, ”piller” os ned og fremprovokerer destruktive følelser i vores indre. Måske føler vi en udefinerlig ked-af-det-hed, sorg, angst eller skam. Stemmen og følelsen hindrer dig i at leve dit liv fuldt og helt.
Børn der vokser op i familiestrukturer, hvor de ikke er blevet mødt med deres behov og ønsker, hvor tilknytningen er gået skævt eller hvor de ikke er blevet anerkendt som den de er, kender alt til angstfølelsen. Det er ofte dygtige mennesker, de får ting til at ske, opnår resultater eller på anden giver omgivelserne (eller sig selv) det der forventes. Men de tør ikke helt give los og følge deres indre glæde eller dybere motivation. Alt sammen er ubevidste angstprovokerende faktorer. Nogle søger måske terapeutisk hjælp, drøfter problemstillingen og opnår en forståelse for hvorfor og hvordan, det er blevet sådan. Men i flere tilfælde sker der ikke forandring.
ID Psykoterapeutens arbejde med den identifikationsafklarende metode kombineret med medfølelsesfokuseret terapi (awareness, mindfulness – kært barn har mange navne) har en integrerende effekt.
Jeg tilpasser terapien til hver ny klient jeg møder. Der er ingen agenda, men vi arbejder os ind i et trygt rum og går gennem flere psykologiske niveauer. Vi folder identifikationer ud og lærer at koble dem til adfærd og kroppens sansninger. Når klienten lærer at separere identifikationerne (forsvarsmekanismer) fra sin egentlige værenskerne, sker der underværker.
Når vi erkender og identificerer vores delpersonligheder, også dem vi er mest sårbare overfor, vil vi mærke os selv på en ny måde. Med bevidstgørelse og integration af glædesfølelsen slipper vi vores identifikation med angsten. Opgaven er at rumme og anerkende alle sider af os selv. Den medfølelsesfokuserede og anerkendende terapi er med til at fastholde klienten i den frihed og glæde det er, at ”komme hjem i sig selv”.