Det tager kun 100 millisekunder at opdage og bearbejde den mindste forandring i et andet menneskes ansigt. Og 300 millisekunder at spejle forandringen i vores egen krop, så vi helt konkret ”føler” den andens emotioner.
Tidligt i livet lærer vi at afstemme os og indgå i samspil med hinanden via det vi kalder spejlneuroner. Nyfødte babyer spejler og imiterer straks mor og fars ansigtsudtryk. Vores emotioner dvs. følelser, der bevæger os til at møde eller undgå (kamp, flugt) er ofte set som de primitive følelsesreaktioner (limbiske hjernedel) og nogle ser emotioner som tab af kontrol. Noget vi skal undgå. Men de er en vigtig nøgle til at skabe forandring.
Vi skal ikke kun at rumme dem, men at se dem, acceptere dem og bruge dem aktivt til at skabe den ønskede forandring, der sætter os fri. Emotioner er gennem opvæksten ofte blevet undertrykt og gemt ad vejen. Det betyder, at vi kommer på hårdt arbejde, når vi mærker en indre anspændthed. For emotioner vil altid presse sig på i vores indre eller underbevidste. Når vi bevidst eller ubevidst genoplever situationer reagerer vi emotionelt. Vores nære relationer sanser og mærker de indre spændinger, fordi emotioner især er intense i relation til dem vi holder af og er tæt knyttet til.
Emotioner kan lære os noget om os selv og er en stor hjælp til par, der ikke kan håndtere de mønstre eller danse der opstår, når emotionerne styrer rytmen. De er som indre signalsystemer, der fortæller os hvad og hvordan vi skal handle. Signalerne, især de non-verbale, som tonen i stemmen, sprog og ansigtsudtryk kommunikerer vores intentioner til andre. Vores 6 basale emotionelle udtryk er; glæde, overraskelse, vrede, skam, frygt og ked af det. Vi mennesker har alle evnen til at læse dem og tillægge dem samme mening og den evne er universel.
I parterapi (og i andre relationelle forhold) oplever vi hinanden ud fra vore indre emotioner og signaler. Ofte reagerer vi med en sekundær følelse f.eks. ”VREDE” som er vores forsvarsmekanisme dvs. måden vi har lært at håndtere os selv på, når vi møder et bestemt udtryk hos den anden. Bagved denne reaktion ligger en dybere, primær følelse, som f.eks. ”JEG ER IKKE GOD NOK” (jeg er ikke værd at elske) som grundlæggende er emotionen, der bliver undertrykt og ikke får plads til at folde sig ud. Den viser sig i “forklædning”. I par eller psykoterapi kan vi lære at komme i kontakt med de primære, afviste eller undertrykte emotioner, så vi begynder at sætte os selv mere fri. Det slip der sker i ens indre bevirker, at vi forstår os selv bedre, nogle kalder det at fremstå mere autentisk. Og det gode er at bevidstheden om vores emotioners indvirken på os og hinanden giver parret langt bedre mulighed for at forstå og rumme det der opstår. Når man danser tæt træder man også hinanden over tæerne. Emotionsfokuseret og mentaliseringsfokuseret terapi bruger rummet til at mestre dansen bedre. Ved at skrue langt ned for tempoet, helt ned hvor vi bliver opmærksomme på alle vores tanker og forbundne følelser sker der underværker. Parterapi og psykoterapi er derfor en løsning til jer der træder hinanden for meget over tæerne men ønsker nærheden.
(kilder: Bowlby, Susan Hart, Jette Simon, James Gross)
