69% af alle konflikter i parforhold hører til i kategorien de uløselige, ifølge Gottmann Institute (US) som har forsket i mere end 30 år i parforhold.
Uløselige konflikter findes i både små og store kategorier alt efter øjnene, der ser på dem eller hvem, der må leve med dem. Vi kender alle klassikerne med tandpastahætter, toiletsæder, rodet adfærd og de lidt mere krævende og voldsomme konflikter som arv, svigerfamilier, økonomi, ferier, seksuelle præferencer, børn osv.
Konflikterne opstår og relaterer sig i forhold til forskelle i personlighed, livsstil, opvækst bagage.
For så vidt angår de konflikter der kan løses, mener Gottmann, at de kendetegnes ved, at der ikke er en underliggende konflikt, der presser på. F.eks.aftaler om at hente børn, gå med skrald, male køkken osv. Det er konkrete aftaler og ofte handler om praktik. Og der er som udgangspunkt ikke en underliggende aktivitet.
I forhold til uløselige problemer er det en anden måde at forholde sig til det på. For par der holder af hinanden gælder, at de sammen med terapeuten må have identificeret de bagvedliggende katalysatorer til konflikterne, som f.eks. tidligere erfaringer, historier, mønstre og følelser.
Af yderligere betydning bør der sondres mellem den eksplicitte og implicitte verden. Ofte er det kun overfladen man får at se hos partneren. Det er opgaven, at kunne få talt om de bevidste og/eller ubevidste tanker og følelser der kan være de underliggende årsager til konflikten og dens uløselighed.
Parterne må acceptere den fastlåste situation, hvis deres forhold skal fungere og være en prioritet. De må arbejde på at skabe en fælles mening og et liv, der har andre værdier og glæder udenom problemet.
Eller de må se i øjnene at det ikke er muligt at løse og gå hver til sit.
Ex. Eva og Jonas har været sammen i 12 år og kommer fordi de har en konflikt omkring deres kommunikation. Parret skændes meget og der skal ingenting til, før de river hovedet af hinanden. De havde forsøgt at få børn i de sidste 5 år. Og de er i fertilitetsbehandling da de kommer i parterapi.
Efter at have arbejdet med parret gennem nogle sessioner, er der stadig ikke en følelse af at være kommet i mål med problemet. Først da jeg har set dem hver for sig, viser der sig et mønster, som forklarer den ene parts mistrivsel.
Jonas er i behandling for depression. Han føler ikke han fungerer på jobbet, har haft stor angst for at sige til Eva, at han er ked af hele projektet. De har talt sammen om det et hav af gange, men Jonas siger ikke hvad der sker indeni ham. Af angst for hele Evas families vrede, følger han med og oplever at blive mere og mere dårlig over situationen. Eva er meget tæt på sin familie. Især efter faderens død har moderen nærmest været en fast del af parrets liv. Alle omring Eva følger processen. De to søstre er nærmest med inde i livmoderen, siger Jonas. Familien taler ikke om andet end barnet, der snart må være på vej. Og de joker med at de tager både to og tre børn med på samme tid. Jonas er enebarn fra en splittet familie og har ikke den samme familiære tilknytning.
Jonas føler sig som gidsel i projekt familie. På jobbet er der en sød og forstående kollega, en kvinde, som Jonas taler godt med. Han er begyndt at fantasere om hende. På indersiden i Jonas’ liv lever en separat historie om frihed, lyst til at se verden og prøve andre ting. Hans implicitte historie er på ingen måde foreneligt med den eksplicitte verden. Sammen aftaler vi langsomt og nænsomt at folde den verden ud for Eva. Hjemme tager Jonas sig sammen og får sagt til Eva, at han ikke ønsker at få barn nu.
Eva reagerer i begyndelsen med, at hun ikke opfatter Jonas ord som andet end sjov. En vittighed. Hun siger, at det er løgn og griner ad ham. Hun vil og kan ikke forholde sig til Jonas implicitte historie. Det står på i en måneds tid, før Eva forstår, at Jonas mener det.
Nu styrter Evas verden i grus. Hun reagerer med at sige at hun ikke kan sige det til sin familie. Hvad vil de ikke tænke? Hun kan slet ikke forholde sig til Jonas følelser. Hvad med mig? Hvad med min drøm? siger hun. Begge føler sig elendige og forstår ingenting.
Det er et uløseligt problem. Jonas vil ikke gå på kompromis. Selvom Eva virkelig strækker sig og tilbyder at hendes mor kommer mindre, søstrene tænker før de taler, og at de kan gå mere ud og hygge sig sammen uden at tale børn, så ser Jonas ingen anden udvej end at forlade Eva.
Vreden kommer langsomt rullende og overmander hende, som er et meget stille gemyt. Eva kan ikke kende sig selv og de reaktioner der følger med i kølvandet på at Jonas er flyttet.
Vi arbejder på at finde løsninger, kompromis eller aftaler der kan være til gavn for begge, men Jonas kan ikke mere. Han må ud og have luft og kommer ikke mere i terapien med Eva.
Efter et par måneder kommer Eva med smil på læben og et dejligt udtryk i ansigtet. Faktisk har hun oplevet, at der er et liv uden Jonas, men hun er stadig meget skrøbelig og ramt på sin selvfølelse. Men der er sket noget positivt. Hun er nu begyndt at se sig selv udefra og Jonas indefra. Hun kan godt se, at det har været et pres for ham, at skulle forholde sig til hele hendes familie. At hun har haft for travlt med projektet og glemt manden bag. Energien skifter og hun fortæller, at hun stadig savner ham meget. Hun har lyst til at se ham. Hun anerkender, det tager den tid det tager at komme videre.
