Når vi oplever, at vi ikke er værdifulde som børn, voksne, kollegaer, ægtefæller – opstår frustration, vrede og aggression i os. Det er meget forskelligt, hvordan det kommer til udtryk hos det enkelte menneske, men behovet for at føle sig værdifuld er universelt og hersker på tværs af kulturer.
”Et nøglefænomen i vores relationer er behovet for at føle sig værdifuld i andre menneskers liv”. Psykoterapeuten Jesper Juul har skrevet en bog ”Aggression – en naturlig del af livet”, som sætter fokus på de tabuer der hersker omkring aggressiv adfærd. Aggression skal fordømmes, fortrænges og bekæmpes. Aggression avler vold og det kan vi ikke tolerere i vores verden. Derfor er det tabu.
Hvad der end er årsagen til en aggressiv reaktion, så udtrykker vi ikke: ”I øjeblikket føler jeg mig ikke specielt værdifuld. Jeg er ikke vigtig for dig og dit liv”, hvilket et modent og reflekterende menneske ville gøre.
Eksempel på aggressions opståen: Når forældre har problemer i deres parforhold, vil to børn finde hver sin måde at samarbejde på. Det første barn vil som regel tilpasse sig og forsøge ikke at volde yderligere problemer. Det yngste barn vil være tilbøjelig til at være ”vanskelig”, tiltrække sig opmærksomhed og på den måde søge at splitte konflikten mellem de voksne. Det ældste barn roses for sin adfærd (tilpasning) og oplever sig som værdifuld. Det yngste barn oplever måske kritik, og begynder at føle sig mindre værdifuld.
Dermed åbnes der op for reaktioner med aggression. Børn er meget sårbare, og når noget er skævt i familien, føler de sig altid skyldige. Ikke værdifulde. Det sker, når der er konflikt, den ene part drikker, en af forældrene er syg, ved skilsmisse osv. listen er lang.
Jesper Juuls budskab er, at enhver aggressiv og selvdestruktiv adfærd hos et barn eller ungt menneske, skal forstås som en invitation. Vi må væk fra den anti-aggressions kultur vi har drevet frem, hvor aggression er forbudt og tabuiseret. Vi må se, hvilke kvaliteter der ligger i nærværet og mødet med ”aggressoren”, frem for at pakke den forbudte adfærd væk, dæmpe den med piller, eller sende personen rundt i behandlersystemet. Det gør kun ondt værre.
Jeg sad i en terapigruppe, hvor en ung mand fortalte, at han ønskede at gøre noget ved sin aggressive adfærd. Han kunne ikke styre sine følelser, vrede eller aggression, og det gik altid ud over hans relationer.
Som 12årig døde hans far pludseligt og ingen talte om hændelsen. Han havde ingen at dele sin store sorg med. Moren var knust og bedsteforældrene, som han holdt af, boede langt væk. Sorgen og farens død var tabu og moren forsøgte, trods sit triste sind, at mane til, at ”livet skulle gå videre”. Drengen blev ikke mødt i sit behov for at tale om faren og han følte sig altid skyldig.
Sorgen og sårbarheden ophobede sig til voldsomme reaktioner og aggressiv adfærd. Det gav konflikter i samtlige relationer og han følte sig altid forkert og misforstået.
I terapi lærte han at få sat ord på sin situation og sorgen. Han begyndte at bygge bevidsthed op, tage ansvar for sit liv og lærte, hvordan han kunne forholde sig sundt og modent til situationen, når han stødte på ”ikke at være værdifuld” i sine relationer.
Jesper Juuls bog åbner op for mange vinkler på aggression og adfærd. Den er et must for os alle – så vi kan medvirke til debatten om at turde møde aggressionen og se på den som en invitation, frem for at pakke adfærden væk og tabuisere emnet.
Føler du dig forkert eller går du med en undertrykt vrede og aggression har du mulighed for at arbejde med det i et trygge terapeutiske rammer.
(Jesper Juul ”Aggression – en naturlig del af livet”, Akademisk Forlag, Udgivet af Lindhardt og Ringhof)
