Er I skilt og har delebørn? Uanset hvilken deleordning I har og uanset barnets alder, er det vigtigt, at der i løbet af adskillelsesperioden er regelmæssig kontakt mellem barnet og den ”manglende” forælder.
Jeg kalder det for små ”check-ind” møder med barnet. Check-ind har den funktion, at dit barn føler sig værdifuld. Samtidigt vil barnets hjerne og nervesystem afkode kontakten som et budskab om; ”Jeg er der for dig”. Det styrker barnets grundlæggende tryghed og mentale sundhed.
At møde barnet med et regelmæssigt check-ind i fraværet, vil virke lindrende og beroligende. Også selvom det kun er ganske kortvarig kontakt, da det ikke drejer sig om varigheden, ikke om særlige spørgsmål eller hvad du konkret siger. Det handler om et tryghedsskabende check-ind.
Check-ind skal ikke være noget med at presse barnet til en samtale. Det drejer sig ikke om at føre lange, forældredrevne samtaler eller fyre en lang liste af spørgsmål af. Check-ind er korte, opmærksomme beskeder fra hjertet. Til de små børn er det fx; ”Hej skat, far vil bare lige hilse på dig og sige at jeg elsker dig og håber du har haft en skøn dag. Hvordan var det at lege med Anna i børnehaven?”.
Til ældre børn kan det være en sød sms tekst eller et billede. Det er følelsen af at ”jeg er der for dig og ”jeg tænker på dig”, der betyder noget. Det er ikke ”jeg savner dig”, der er budskabet, da det ikke handler om den voksnes behov.
Måske er barnet optaget af andre ting, når du ringer. Måske er det midt i noget og har ikke ”tid” til at tale eller vil ikke lige nu. Lad dig ikke gå på af det. Det handler ikke om dig. Et ”har ikke tid”skal ikke læses som en afvisning, men er snarere udtryk for at dit barn er sundt og har det godt. Barnet skal nok registrere dit check-ind. Du må ikke give op, men ufortrødent og uselvisk fastholde kontakten. Det er kærlighed.
Og den forælder der holder telefonen for det lille barn, skal ikke tolke det som at barnet ikke giderkontakt. Det handler om barnets indre oplevelse af at min ”far/mor” er der for mig, også selvom de ikke er fysisk til stede. Hyppig kontakt til forældrene giver ro. At forældrene understøtter en sund kontakt gennem et godt samarbejde skaber tryghed for alle parter. Det kan ikke siges mange gange nok.
Check-ind er ikke et spørgsmål om et dybdegående interview eller gransken i barnets dagligdag. Det er en forsikring til dit barns nervesystem om, at ”jeg er der for dig og du er værdifuld for mig”. Og det lønner sig på den lange bane.
Alt for ofte har jeg hørt unge i terapi, der følte sig ensomme eller led afsavn, når de var hos den ene forælder. I et tilknytningsperspektiv manglede der en tryg base, hvor de kunne få den fornødne kontakt, der var brug for. De lærte at klare deres problemer selv. Eller de sad med en følelse af ikke at ville gøre mor ked af det, når hun er sammen med sin nye mand. Børn soner alt – selv små børn. Det ligger i tilknytningens natur. Og hvis barnet fornemmer at mor bliver urolig, når der skal være kontakt med far, vil det måske gå på kompromis og lade som om behovet ikke er vigtigt.
I tilfælde med en syg og sårbar forælder, kan barnet lide voldsomme afsavn og opbygge angst for hvad er mon sker. Der kan være tilfælde, hvor barnet ikke kan være i samvær med den voksne fx med et alkoholmisbrug. Afhængigt at den konkrete situation, vil barnet have brug for at vide, om det er elsket og at der er en grund til at man ikke kan ses. Her vil en forældreunderstøttet check-ind kontakt lindre og give ro. Barnets indre oplevelse vil afhænge af forældrenes måde at tackle samarbejdet.
Jeg vil anbefale, at der er et regelmæssigt check-ind, gerne hver dag. Men man kan begynde med 2-3x i løbet ad adskillelsesperioden. Hvis barnet har det svært skiftedage, kan det være godt at aftale et lille check-ind dagen efter. ”Det var så dejligt at se dig og jeg glæder mig allerede til næste fredag!”; kunne være en kort besked.
Den voksne kan så nogle frø af positive billeder gennem et kort check-ind, der både støtter barnet i at falde til, hvor det er nu og hjælpe det til at se frem til næste gang de skal ses. Hvis den voksne derimod udtrykker savn og længsler, kan det fremme angst for ”hvordan min far/mor mon har det ” i mellemtiden.
Jeg anbefaler at man på skiftedage laver overdragelsen i ro og mag sammen. Eller at man ses et par gange om måneden i forbindelse med skiftedag. Måske drikker en kop kaffe og taler roligt sammen og med barnet, så det oplever at forældrene er gode venner. Selvom de ikke mere bor sammen. På den måde får barnet indre ro til at fokusere på sig selv og sin egen verden fremfor at være over i de to voksne og forsøge at afkode deres stemninger. Det skaber robuste børn, der er trygge helt ned på celleplan, når de oplever at deres forældre passer på hinanden og på mig.
Det passer nogle bedst at det er et fast kontakt tidspunkt, så det passer med den nye familiestruktur. Ved større børn kan check-ind ske uden at involvere den anden forælder, hvis barnet har sin egen mobiltelefon. Det kræver at man udviser ansvarlighed og respekterer barnets behov og samtidigt taler godt sammen med sin eks om deres oplevelse af det.
Fx havde en 11årig søn bedt sin far om hjælp med lektier under et check-ind via facetime. Det følte moren som en mistillidserklæring. Hun blev jaloux over at det ikke var hende, der blev spurgt om hjælp på hendes ”vagt”. Her blev der både skabt uro omkring check-ind, moren satte sine egne behov over barnets og sønnen endte med at føle sig forkert, fordi han gjorde sin mor ked af det. For at få det hele til at lykkes, må og skal barnets behov komme før den voksnes.
En anden vigtig faktor, er bonusforældre, der bliver en del af barnets nye familiesystem. Hvis de ikke forstår nødvendigheden af at bakke op om check-ind med fokus på barnets mentale sundhed og støtter det, kan det give bagslag på flere fronter.
Dels kan det give barnet en følelse af at det ikke må være i kontakt med den manglende forælder. Dels kan det skabe mistolkninger mellem de to voksne, der skal have et nyt liv til at fungere. Mistillid kan få en forælder til at føle sig som en lus mellem to negle, hvis den nye partner ikke bakker op om en sund samværsform, der kommer barnet til gode.
Hvis en ny partner ikke kan støtte op om at der fastholdes en god kontakt for barnets skyld, kan være udtryk for, at der endnu ikke er skabt en tryg tilknytning i den nye relation. Måske er fundamentet i den nye relation ikke stærk nok til at man kan rumme tæt kontakt med den anden forælder. Det er ikke et sundt tegn for et nyt forhold.
Kommer der søskende i den nye relation, vil det være endnu en god grund til at værne om regelmæssig check-ind kontakt. Barnet kan føle at der er for meget fokus på det nye barn og kan have ekstra meget brug for støtte fra den anden forælder. I den periode kan det være en god ide at overveje længere og mere intens kontakt mellem barnet og den anden forælder.
Alt for ofte hører jeg at den nye partner føler at eks´en snager for meget i deres samliv. Blander sig i alt der foregår i det nye familiesystem og kommer for tæt på, som følge af den tætte kontakt med barnet. Check-ind er ikke en adgang til at sabotere et nyt familieliv og meningen er ikke at barnet skal afrapportere til mor/far, om alt der foregår i det andet hjem.
Til alle der overvejer skilsmisse og stifte ny familie. Husk når du flytter sammen med en der kommer med egne børn, at det er en del af pakken at tage ansvaret for at forældresamarbejdet fortsætter og glider bedst muligt. Det lønner sig for jeres nye relation at der er kompetente og tilfredse voksne, der kan samarbejde om deres fælles børns mentale sundhed.
Brug parterapeuten til at få sat rammerne for en god og sund kontakt mellem jer og med jeres børn efter skilsmissen. Søg familierådgivning, skilsmisseterapi, familieterapi.. forberedelse gavner.
Læs mere om børn og deleordninger her: https://www.vive.dk/media/pure/4520/273670
Kvalitativ undersøgelse v/ Forsker Maj Heide Ottosen
