Skal jeg blive eller forlade mit parforhold? Hvad skal jeg gøre?
– Hvad forhindrer dig i at gøre det du har behov for og ønsker?
Hvis jeg vidste det, sad jeg jo ikke her!
En beslutning er et ensomt forehavende og det er vores egen. Ingen kan beslutte for os. Angst for ensomhed, for at skabe utryghed for børn, tvivl om sig selv, tvivl om græsset virkelig er grønnere på den anden side osv. besætter sindet. Klienter søger råd hos venner, familie og kollegaer. De kender alle velmenende råd, men følger dem ikke. De VED godt hvad de burde gøre, men har ingen føling med hvad de VIL gøre.
Eksistentialisten Irwin Yalom siger, at ”deres frelse ligger i at stole på lysten og gribe det, der er indenfor rækkevidde”. Men ofte fortsætter viljeslammelsen og (Yalom) ”de fortsætter med at vægre sig ved at acceptere afkaldets eksistentielle indebyrd”. Deres frustrationer slider afsindigt på dem selv og deres omgivelser.
Mange henvender sig, fordi de ønsker at jeg træffer deres beslutning for dem. Og jeg kan hjælpe og støtte dem i processen hen mod at føle og mærke for og imod. Terapiens formål er ikke at træffe en beslutning, men ofte vil resultatet af et terapeutisk forløb føre til at klienten får udredet sine indre forviklinger. Og på den baggrund træffer de beslutningen. Andre holder fast i deres vægelsindethed, men lærer at acceptere den på en medfølende måde.
En klient kunne ikke beslutte sig for at gå fra sin partner efter et årelangt, kompliceret forhold med løgne og forskellig religiøs opfattelse. Han var trist, lettere depressiv og ikke den positive ”dreng” han engang var. I en systemisk familieopstilling oplevede han, at der bag hans frustration lå en længsel efter forældrenes – især moderens – kærlighed. Da en storesøster, der døde knap 3 år gammel, blev stillet op, viste det sig, at hun havde al forældrenes opmærksomhed. Klientens fødsel var en ”lappeløsning” på sorgen og tabet. Han følte sig skadet i sin tilknytning til moderen. Forholdet til partneren var i begyndelsen præget af stor ømhed og omsorg. På et ubevidst plan oplevede klienten derfor den dybe overføring i ønsket om ”mors kærlige omsorg” som tilknytningen mellem parret. Da han fik erkendt og afklaret det systemiske mønster, gav de nye indsigter i hans indre verden ro og lettelse. Efterhånden fik han mod til at tage beslutningen. Fravalget af tosomheden blev også en åbning for livsglæden.
Klienter undertrykker dybe ønsker, tilsidesætter dybe behov og begynder i stedet at vende deres tvivl indad og nærer mistillid til sig selv. De forbliver i ”stilstand” og forsøger at skyde tankerne væk, f.eks. kærligheden til en anden end partneren. De tænker, at det er nok bedst for alle. Men den situation er bestemt ikke bedst for alle, fordi hele hendes system (børn, partner mv) lider med frustrationen.
Samtidigt er der dem, der inderst inde håber, at den anden vil tage beslutningen for dem (ofte ubevidst) og deres passive adfærd skaber store problemer i parforholdet. Den ubeslutsomme klient kan ende med ikke længere at kunne føle noget. Denne indeklemte ”affekt” kan forårsage store psykiatriske konsekvenser.
En kvindelig klient var forelsket i en anden end sin mand. ”Gid jeg kunne sove det væk. Jeg kan intet føle mere” sagde hun. ”Hvis jeg opfører mig ordentligt, kan jeg ikke skade min familie. Hvis jeg bliver hvor jeg er, er det bedst for alle”, konkluderede hun, mens hun led og sled på sit indre og blev depressiv i en lang periode. Hun ville negligere lysten og ”opføre sig ordentligt” men endte med at ødelægge sit familieforhold. Til sidst tog manden beslutningen for hende, da han fandt en anden. 
Det kræver styrke og mod at tage en beslutning. Angsten for beslutningen i sig selv fylder meget og der er ofte et eksistentialistisk tema bag. I ethvert fravalg ligger også et tilvalg og angsten for at noget er endeligt, ufravigeligt og ikke kan omgøres er skræmmende. Klientens intellekt forstår det udmærket, men deres krop og sjæl hænger fast. Angsten for at lade lysten styre skaber viljeslammelsen.
I psykoterapien er beslutningsangst et velkendt fænomen og der er skoler, hvor man arbejder på at fremme ønsket og erkende og udtrykke sine følelser på forskellig måde (systemiske processer, primal skrig, gestalt, psykodrama osv.)
Jeg tilpasser terapien til den enkelte klient i en kombination af psykoterapi og mindfulness, da den medfølende terapi beroliger nervesystemet og giver klienten et ”rum” af egen-accept at være i.
