Det er svært at stå alene med et problem, der virkelig betyder noget for din hele eksistens og ikke blive mødt med forståelse. Når et menneske fortæller om sit problem og får besked på at “komme videre” eller at “tage sig sammen”, er der nok intet i verden, man har mindre brug for. Det letter at blive mødt med forståelse for, at man har det svært. Der er mange, der vil fixe problemet eller som har svært ved at håndtere situationen og som derfor vender det på hovedet og siger, “I det mindste har du stadig et hjem” – selvom hele huset er oversvømmet og alle ens minder er druknet i kloakvand. Den besked som kan have en god intention, kan ikke bruges til noget. Det er en stor hjælp at vide, hvordan man skelner mellem empati og sympati. Se dette link som jeg elsker – det er spot on og lærerigt…
God fornøjelse
