Det er ikke umuligt at genfinde kontakten og nærværet i parforholdet, men det kræver at begge er enige om at begynde på en ny rejse sammen. Som udgangspunkt må tavlen viskes ren, når par i krise søger parterapi. Står de på skillevejen til et brud, virker alting uoverskueligt og der er meget stor distance. Parret må tilbage til udgangspunktet og mærke det sted, der tidligere drev værket i form af nærvær, fælleskab og kærlighed, så håbet kan næres.
Parterapi støtter parret i at mærke og sætte ord på adfærd, følelser og tanker, der virker givende og som bidrager livsglæde. På den måde kan vi langsomt fordybe og genoplive kontakten. Det giver et nyt håb.
Parret vil både forstå og opleve, at de kan ændre adfærd og indstilling. De skal frigøre plads til det vigtige.
Begge må foretage nogle konkrete valg. Og her gælder det både om at lytte til hinanden og sætte ord på længsler og drømme.
Forandringen ligger i at få set på hinanden og på samlivet med ”nye briller”og at kunne mærke, hvad det gør ved en. Nervesystemet må falde til ro, så parret kan sanse og opleve værdien af det nære. Mentaliserings- og emotions fokuseret parterapi vil lære dem begge at bevæge sig fra reaktion til refleksion. Fra konfliktrum til udviklingsrum. Det giver håb.
Hverdagsliv – parliv
Hverdagslivets logistik og trummerum får mange til at føle, at de drukner i to-do og glemmer sig selv i presset. Der skal præsteres alle steder. Parret er hvirvlet ind i store forventninger og krav til sig selv og deres partner og fra omgivelserne. Denne uheldige udvikling er ofte ubevidst og sker gradvist.
Specielt, når der er børn og karrierer, der skal passes på samme tid, er det relationen der lider. Det ender med at ingen trives og begge føler sig kidnappet af et krævende hverdagsliv. Under overfladen savner de ro, nærvær og tid til både sig selv og hinanden. Intet gror når frustrationerne fylder, især ikke kærligheden.
At ændre kurs
Når vi kommer i kontakt med de helt nære og vigtige ting, føler vi at livet giver mening og glæde.
Men er man fyldt op af krisen og omstændighederne, kan det synes nytteløst og umuligt. Mange siger de har opgivet. Det hænder, at jeg beder parret om at forestille sig, hvad der ville betyde mest, hvis de havde kort tid tilbage. Det gør det nemmere at sætte sig udover vreden og distancen. Og det åbner for kontakt til empati og medfølelse, når man ser livet i et helt andet perspektiv.
Hvis vi skal ændre kurs, skal vi også se på hvilke stressorer uden for parret, der medvirker til at skabe presset. Alle gøremål kortlægges i detaljer, så det er det bliver tydeligt, hvad de udsætter sig selv og deres familie for. Når alle udenoms aktiviteter er på plads, kan parret bedre fokusere på deres relation. Ingen par klarer at leve ud fra overlevelsesstrategier alene. Nærvær kommer, når man igen tør åbne op og mærke det der er givende, udviklende og at få sorteret energidrænende aktiviteter fra. Der skal frigives plads til ny trivsel og rummelighed. Det giver håb – og med det er der plads til kærlighed og nærvær.
