”Et dysfunktionelt ægteskab er ethvert ægteskab, der rummer mere end én person”, sådan skriver den amerikanske poet og forfatter Mary Karr, efter sin skilsmisse.
Når man er to mennesker med hver sin baggrund, arbejde, børn m.v. er der meget der skal fungere og meget logistikarbejde, før man kan udleve drømmen om det ideelle parforhold. Vi udsættes hver dag for en mængde udfordringer og konflikter, som kræver vores opmærksomhed og stillingtagen. Disse konstante påvirkninger kan være meget stressende for os.
Og da livet ofte byder på ”en ulykke kommer sjældent alene”, vil du nok ikke skulle ”nøjes” med at kæmpe dig tilbage til livet efter f.eks. en fyring. Du skal sikkert også belemres med at teenagedatteren har problemer i skolen, din gamle mor får en kræftdiagnose og din nabo fælder dit yndlingstræ i havens skel.
Så hvis du ikke er dybt forankret i mindfulness, eller sidder i lotusstilling og chanter ”Om” dagen lang, er det nemt at lade frustrationerne gå ud over partneren. Langsomt og sikkert udvikler jeres forhold sig i en dysfunktionel retning, og det kan være svært at finde sig selv og hinanden i situationen.
Som psykoterapeut har jeg oplevet de mest utrolige ting ske mellem to mennesker, der var fastlåst i konflikter. Når de får skilt tingene ad, skrællet alle lag af forsvarsmekanismerne og ”ryddet” op i bunken af beskyldninger, føles det som en lettelse.
Det kan være vanskeligt at se lyset, når luften er tåget med alskens giftige gasser og vrede udledninger. Men det er muligt at rense luften. I parterapi kan man arbejde med alle følelser undtagen ”ligeglad”. Vi kan forholde os til had, stress, aggression, surhed, afvisning med videre. Men hvis en af parterne er ligeglad, vil det i stedet være en exit-strategi, i kommer til at arbejde med. Ethvert forhold kan efter mange år trænge til en genopstramning eller et serviceeftersyn.
Det dysfunktionelle forhold kan genoprettes, men det gælder i parterapi, som med alle andre ønsker om forandring: Motivationen skal være til stede som en forudsætning for at nå målet.