Ofte kontakter en klient mig med spørgsmålet om man skal vælge at arbejde med sig selv eller med sit parforhold, når der er noget der opstår konflikter.
Det er ofte fulgt op med en form for selverkendelse af at være den, der skaber konflikter eller måske føler at bære skylden for de knuder, der indimellem opstår i relationen.
Det kan også være en klient, der har fået stillet en diagnose eller besidder en anden udfordring, som man føler præger det billede, parret har af konflikterne. Dermed sidder den part med følelse af at skulle arbejde med det alene eller at ens partner ligefrem mener at det er noget man må arbejde med selv.
Der kan være tungtvejende grunde til at man vil arbejde med sider af sig selv, som kan opfattes som konfliktoptrappende eller virke drænende for ens selvværdsopfattelse og som går ud over andre. Og det kan være frisættende at få bearbejdet gamle traumer, sat systemisk orden i sin indre oprindelsesfamilie og mange andre gode terapeutiske interventioner. Det kan altid være givende for end udvikling.
MEN parforholdet – relationen må og skal være en tryg base, hvorfra man kan møde og bearbejde de konflikter der opstår både hos sig selv og parret imellem. Parforholdet skal opleves som en sikker og tryg havn for hver især; et rum som man kan læne sig ind i – når verden – både den nære og den fjerne, kan skabe utryghed, fare eller føles overrumplende.
Derfor vil man i EFT parterapi støtte op om at det er parret, der kommer ind og arbejder med at udvide forståelsen og bevidstheden om hvad det er, der lever på indersiden af den anden, når en særlig situation opstår eller eskalerer.
Gennem etableringen af tryg kontakt kan vi føle os mødt og forstået i situationer, der skubber til vores indre balance og billede af os selv.
Som EFT-parterapeut vil jeg bemærke alle de små markører, der lever mellem parret og bringe dem ind i den cyklus, det enkelte par har oparbejdet. Jeg vil afdække, spejle og fordybe det, der udspiller sig i nuet mellem to mennesker og støtte deres forsøg i at række ud efter hinanden.
Det er i samspillet mellem to mennesker i livets vigtigste relation, at vi kan finde roen og trygheden. Vores hjerner og nervesystem falder til ro, når vi føler os trygt tilknyttet, mødt og forstået af den anden. Derfor kan jeg som udgangspunkt anbefale at man bearbejder det, der føles svært eller som man selv mener at man tager med ind i relationen af uhensigtsmæssige mønstre. Der er intet så helende som at blive favnet i tryghed og forståelse af sin partner – også selvom man ved at man havde en reaktiv adfærd, som kunne vælte læsset. Det betyder ikke at ens partner skal finde sig i alt og lade som ingenting, men at det viser sig ofte at uhensigtsmæssige mønstre kan forandre sig eller mindskes betydeligt, når der er etableret tryg tilknytning. Drivkraften i cyklusser med reaktiv adfærd er de relationelle arbejdsmodeller for selvet og andre (Bowlby 1973) Hele EFT metoden bruger den første fase af parterapien på at afdække disse modeller. I den anden fase af parterapien vil man bruge metoden til at skabe nye erfaringer med transformere den uhensigtsmæssige adfærd, og svære emotioner til trygge og kærlige interventioner. DERFOR anbefales det at man kommer i parterapi for at skabe tryghed til at kunne bearbejde det som livet byder os – også i forhold til vores egen emotionelle eller reaktive adfærd.
Og mht. diagnoser, så er denne model ikke patologisk, men EFT metoder ser på det enkelte menneskes følelser og indre erfaringer i samspillet med den anden i et tilknytningsperspektiv – og det er transformerende.
