I parterapien refererer vi ofte til metaforen isbjerget. Den del af isbjerget du kan se repræsenterer kun 10%. De resterende 90% lever under overfladen. De 10 % repræsenterer det der aktuelt sker mellem parret i relationen. 90 % refererer til den bagage, vi hver især bringer ind i relationen, som vores historie, opvækst og livserfaringer. Det er de indre skemaer og landkort, der har formet os eller vores reaktionsmønstre.
Case: ”Lena vil skilles fra Esben fordi hun har fået nok af hans måde at ødelægge stemningen i hjemmet med sin adfærd. Når Esben og Lena har en af deres ”rå øjeblikke”, så ”trækker sig” og han flipper ud. Først er der tavshed som senere afløses af store og udmattende skænderier.
Lena fortæller, om en typisk rå situation i hjemmet, der udløser mønsteret. Parret sidder sammen med deres datter, Emma, ved morgenbordet og er ved at gøre sig klar til tage fat på dagen. Esben sidder i sit pæne jakkesæt og er lidt kort for hovedet, da han har et krævende møde foran sig i banken. Emma siger farvel og går ned ad trappen for at tage sit overtøj på, da Lena opdager, Emma har glemt sin madkasse. Lena rejser sig resolut og rækker henover bordet for at nå madkassen. Hun kommer til at vælte en kop med kaffe ud over Esben. Han reagerer spontant voldsomt med råben, raseri, ukvemsord og vrede. Emma smækker døren og løber grædende hen til bussen, uden at vinke farvel, som hun plejer. Mens Esben skifter tøj råber han grimme ord ad Lena. Hendes undskyld og forsøg på at glatte ud er forgæves. Hun sidder ved køkkenbordet og græder. Føler sig både dum og klodset og er samtidigt vred over Esbens reaktive adfærd. Esben styrter af sted på jobbet og siger ikke farvel til Lena. Han er vred, også på kontoret ankommer han med et ”sort” humør. Om aftenen, når han kommer hjem, er der en trykket stemning. Tavshed. Esben spørger hvad der er i vejen og Lena siger ingenting og er tavs. Han bliver irriteret og føler, at Lena afviser ham. Når Emma sover, begynder Esben at presse Lena for at sige, hvad der er i vejen. Først trækker hun sig, men Esben presser voldsomt på og når hun siger, at det var en dum start på dagen, bliver han defensiv og siger at hun er en klovn. Det hele ender i skænderi og gråd”
Dette er et mønster, en cyklus, typisk for Lena og Esben. De kommer i parterapi fordi Lena har fået nok efter 11 år og vil skilles. Esben kan ikke forstå, det er kommet så vidt.
Isbjerget er de 10 % som er det der sker, man ikke er herre over. Kaffen væltede ud over Esben og det var et uheld. 90% er resten af isbjerget og måden vi reagerer på. Det vi kan ændre, hvis vi lærer at forstå, hvorfor vi reagerer som vi gør og hvorfra det kommer.
Esben kunne ikke kontrollere at han fik kaffe på sit tøj. Men han lære at kontrollere den måde han reagerer på hændelsen.
Han bliver voldsomt vred, hun trækker sig og det hele ender med bulder og brag. Det er deres par-cyklus eller dansen, som sker hver gang en hændelse dukker op.
Esben kunne have undgået at alle fik en dårlig dag, som var svær at ryste af sig, hvis han havde lært de teknikker vi arbejder med i parterapi.
Når Esben lærer at forstå sit reaktionsmønster, kan han få mulighed for at ændre det. Det bliver nemmere for ham og hans ”system” familien, at være i det, hvis de begynder at forstå, hvordan man kan undgår at ryge tilbage i ”cyklus”. Hans meget reaktive adfærd og overdrevne måde at tackle det på, kan forklares ved at se på isbjergets 90% og forstå, hvad der har formet denne være måde.
Også Lena vil lære at tackle en situation anderledes, så hun ikke sidder tilbage med følelsen af at være klodset og dum. Lena trækker sig, som hun altid har gjort, når der var fare på færde. Hun bebrejder sig selv at være dum, men er også meget vred over følelsen.
Esben bruger de 90% – sin bagage til at løse konflikten med og det kommer der ikke meget godt ud af. Hans far var en mand, der reagerede meget voldsomt på selv små episoder. Selvom Esben hadede sin far for at være uforudsigelig, så er han selv endt med at reagere på samme måde. Og det hader han også. Esben føler sig fanget i sit eget mønster. I terapien når vi frem til, at han virkelig ønsker at lære mere, så han kan redde sig selv og sit forhold.
Hvis Esben havde reageret fra et bevidst sted, med en ny teknik og viden om sig selv, havde konflikten og mønsteret haft et andet udfald.
Lad os sætte mønsteret ind i en ny ramme ”re-frame” situationen.
”Lena vælter kaffen og Esben rejser sig og siger, at hun ikke skal være ked af, at hun kom til at vælte koppen. Det var et uheld, som hun naturligvis ikke kunne gøre for. En anden gang må hun godt lige tænke sig lidt bedre om, inden hun springer op og rækker henover bordet. Nu hjælper Lena Esben med at finde et friskt sæt tøj og sender ham afsted til det vanskelige møde på en tryg og kærlig måde. Hun fortæller ham, at det nok skal gå godt og at hun ser frem til at han kommer hjem i aften.”
Nu eskalerer situationen ikke, Esben reagerer fra et mere bevidst sted og Lena føler sig ikke dum og klodset og hun får lov til at sende sin familie afsted i god ro og orden. Emma kan gå i skole uden at være ked af det.
Det er to scenarier som begynder ens, men har to meget forskellige slutninger – hvorfor? Esben og Lena lærer nogle nye teknikker, der øger forståelsen af isbjerget og skaber grobund for et nyt nærvær og ro, selv i uheldige og tilspidsede situationer.
I parterapi arbejder vi med mentalisering, som er et overordnet begreb for tilknytning, og overlevelsesstrategier, fra selvafgræsning til regulering af affektsituationer, som hjælper Lena og Esbens morgenkaffesituation og mønster.
Med udgangspunkt i forståelsen af isbjerget og med nyere parterapeutiske teknikker, vil Lena og Esben få en ny chance for at udvikle deres relation og deres forældreskab til et mere indsigtsfuldt og rummeligt parforhold.
