Der er ingen dag i året, der vækker så mange bekymringer og konflikter som juleaften. Og de første par med udfordringer omkring den store højtid, julen, er begyndt at komme i klinikken. Det halter med kommunikation, forventninger og gamle vaner. Konflikter begynder at fylde mere.
Et par fortæller hver især om hvorfor de kommer og hvad der har trukket dem langt ud på et isoleret og råt sted i hver sin retning.
De bringer temaet svigermor og jul op. De fortæller at svigermor altid ønsker at stå for det hele den 24.12 og dermed bestemmer hun også hvem der er med og ikke med. Mandens ekskone er inviteret på grund af børnene, men min klients kæreste er ikke inviteret med.
Parret har været sammen on-off i 6 år og har et fælles barn. Svigermor har besluttet, at kæresten er off og dermed ikke en del af den side af familien. Hun har krammet på sin familie, som hun holder meget af at forkæle på sin egen måde. Til stor skuffelse for kæresten, der gerne vil gøre en indsats for at være en del af mandens familie. Men det er svært med svigermor, fordi hun har valgt ekskonen.
Han fortæller, at moren er meget traditionsbunden. Han føler sig klemt mellem sin familie og på den anden side kæresten, som han er nervøs for at miste på grund af hendes dårlige relation til moren. Han har også det dilemma at han også gerne vil være sammen med sine større børn.
I EFT parterapi går jeg som sådan ikke ind i indholdet af konflikten, men er mere fokuseret på, hvad det gør, ved den enkelte og hvad han /hun dybest set føler i den situation de er landet i.
I dette pars tilfælde er kvindens dybeste frygt at stå alene, blive forladt og ikke være værdifuld for sin mand. Mens det for mandens vedkommende handler om at han føler sig låst mellem to kvinder, han gerne vil gøre glade og holde fred med. I forhold til kæresten frygter han, at hun bliver så vred og rasende at hun vender ham ryggen. Han synes ikke at han formår at gøre noget godt nok. Efter 8 samtaler har parret fået en klar oplevelse af det mønster, der skaber konflikter i deres relation.
Det har intet med jule at gøre. Det er deres reaktioner og strategier, der fører dem derud, hvor de ikke kan finde tilbage til hinanden. Det er samme mønster eller cirkulære dans uanset hvad konflikten drejer sig om. Samme frygt og samme interpersonelle adfærd.
Da parret var faldet godt til ro og havde sluppet reaktionerne, ændrede det atmosfæren og rummet mellem dem. Det gik op for dem, at det der ligger til grund for konflikten, er en dyb længsel efter et fælleskab, et sammenhold og plads til kærlighed. I virkeligheden følte de sig ret stærke sammen, når de havde en oplevelse af at være forbundne og tætte og trygge.
I det øjeblik i terapien, hvor parret genfinder den styrke, nærhed, og forbundethed, de var kommet væk fra, opløses konfliktens kerne. Julen er stadig et tema, men fordi de har genfundet deres bonding – tilknytning, kan de tale sammen uden at blive reaktive og vrede.
Herefter blev parret åbne og kreative og fandt løsninger og ideer til julen, som de begge synes føltes gode og da de har meget humor, fyldte det mest. Konflikten blev vendt til en masse humoristiske forslag. Uanset hvad der vil ske, er det deres oplevede fornemmelse at den tætte forbundethed og tryghed, får dem til at komme godt gennem udfordringerne.
Årsager til frustrationer omkring juletiden er meget forskellige. Hvor og med hvem skal man fejre julen. Hvordan kan man undgå samme problemer som sidste år. Savn og sorg fylder også meget. Det kan være svært at komme gennem højtiden, hvis man har mistet en nærtstående. Delebørn. Familier der ikke tåler hinanden osv. Listen er lang. Uanset hvad konfliktens kerne er, så handler det det dybest nede om fortrængte eller uudtalte længsler og håb.
I terapien kan man sige, at vi søger ind der, hvor det er hjertet, der taler. Vi søger ind bag frygten, reaktionerne og ydre pres – der hvor mennesker føler sig trygge, nære og værdsatte. Julen er hjerternes fest og det vil den også blive, når man åbner sit hjerte og agerer derfra.
