Jeg ved ikke helt hvad det er, siger en 61årig kvinde, men jeg har alt og alligevel føler jeg at der er noget der trækker mig ned. Flere kvinder i overgangsalderen henvender sig med uforklarlige symptomer og oplever at deres udfordringer er svære at tale om med andre. De har måske fået læge- og sundhedstjek, men der er stadig en tung følelse, som skaber uro, forvirring og tankestrømme.
Når vi går i dybden er det ofte følelser som ensomhed, ikke god nok eller oplevelsen af ikke at blive set eller rummet med ”det der er lige nu”.
Derfor sidder der ofte kvinder (indimellem mænd) i stolen, der på en måde udvisker sig selv. Er det et symptom på at blive ældre?
Bliver vi spøgelser eller usynlige mod tidligere at have fundet glæde og drivkraft i at fylde rummet eller føle anseelse for vores bedrifter og karriere? Hvem er vi når vi ikke er vores karriere, mor-rolle, ungdom?
Børnene er hjemmefra og måske er der børnebørn og det glæder usigeligt meget. Men kvinderne bedyrer også at de oplever det som konfliktfyldt, at de ikke ønsker at deres børn har en forventning om, at de bare stiller op til børnepasning hele tiden. Det er som om jeg bare forventes at skulle tage fat, hver gang Caroline Amalie skal hentes i børnehaven udenfor almindelig tid, fortæller min klient. Det er trist at hun ikke føler at det er ok at sige fra til børnepasningen, fordi hendes søns svigerforældre kan ikke hjælpe.
Er det man går runt med et livskapitel, hvor det er godt at søge indad – ind i eksistentielle tanker og lade krop og sind være åbne for, hvad der måtte dukke op? Hvorfor ser mange sig selv som syge, når det i virkeligheden nok handler mere om, hvor man er i livet? Hormoner, overgange, livsomstændigheder, tab, gaver og muligheder. Alt sammen hører til den aldersgruppe.
Sind, krop og nervesystemet bliver overbelastet af de alt for mange tanker. Og det nedluk der kommer i hele ens kerne, er usundt at gå rundt med for længe. Det kan føre til depression og dyb nedtrykthed. Og det skal man tage alvorligt.
Samtaler om liv og eksistens er vigtige og måske har man ikke lige den gruppe nære veninder eller familie, der kan lytte og være der. Terapeutiske samtaler kan være støttende og vigtige til at forstå, lytte indad og forandre eller finde fornyet motivation og energi eller mening.
Gode, nærende samtaler om dit ståsted og eventuelle livskapitel kan hjælpe med at åbne døren til de nye områder i dig og mod til at se på livet med andre øjne. Der er hjælp at hente. Alle overgange er smertefulde, men der er lys på den anden side.
