Resiliens eller robusthed er det nye sort i terapiverdenen og medier. Ordet bruges mest i forbindelse med omtale af stress. Det er interessant som ”moden” skifter og bølger af diagnoser eller symptomer, rammer os, eller en vi kender, som f.eks. ADHD, depression, whip lash (piskesmæld) med videre.
I dagspressen kan vi læse ”moderåd” til de stressramte. ”Husk at motionere, husk at spise varieret, dyrke mindfulness og at hvile din hjerne og krop”. Det vidste vi godt nok ikke! Altså intet nyt under solen her.
Resiliens – er den særlige modstandskraft, der gør, at visse mennesker klarer sig godt på trods af deres livsbetingelser, hvor andre måske bukker under samme vilkår. Nogle er altså robuste og klarer sig gennem, mens andre ikke gør det. Det skønnes at 8 ud af 10 danskere har eller har haft stress symptomer.
Det er naturligvis vigtigt at sætte en politisk dagsorden og spørge, hvorfor så mange rammes af sygdommen i disse år. I det moderne liv, hvor vi skal følge med i alt og være engagerede i mangt og meget, er vi ret udsatte for sygdommen. Samtidigt har det ikke været symptomer der blev taget alvorligt, før det var ved at være for sent.
Jeg møder mange unge familier, der pludseligt befinder sig i en ond cirkel og har svært ved at samle sig selv op. De sidder fast i daglidagens rutine og før de får set sig om, er de havnet i en stor krise. Deres ellers gode energi og intentioner drænes som følge af, at de skal nå meget og ikke er gode til at prioritere. Familierne går op i sunde madvaner, sunde kostråd, fysisk træning og social omgang. De skal passe deres arbejde oveni at være fantastiske forældre, sociale væsener og der sker noget hele tiden i deres dag. Men de går ikke på samme måde op i deres mentale sundhed. Arbejdspladser effektiviserer og der er mindre tid og rum. Det er også faktorer, der gøder stress og angst. Folk presses og når presset er konstant, begynder symptomerne at melde sig. Mange mangler fornemmelse for at mestre situationen, føler sig handlingslammede eller ser det ikke komme.
Der findes ingen konkret opskrift på resiliens, men der findes nogle enkelte færdigheder, som styrker et menneske som f.eks. at sætte sig et klart mål i livet. At kunne drømme det op man ønsker for sig selv. Og vi ved, at kognitiv udvikling, intelligens og en generelt positiv indstilling til livet er med til at styrke det enkelte menneske.
I terapirummet benytter vi især meditation og mindfulness som ”værktøjer” til at rumme og acceptere det liv man har og de vilkår der er. Jo bedre den enkelte forstår sit mønster, værdier, behov og ressourcer, des bedre rustet, robust eller resilient er man. At forstå sin situation og finde ud af hvorfor og hvordan man er havnet der, er et skridt på vejen til at begynde at arbejde sig konstruktivt ud af krisen igen. At blive resilient. Klienter får mulighed for at mærke, hvordan det føles, når de har ansvaret og kontrollen over deres liv.
Næste skridt er at lære hvordan man kan undgå at ryge derhen igen.
Det er udviklende når man kan se lyset for enden af tunnelen eller begynder at tro på at det er derude. Det gælder ikke om at fjerne det det nager eller gør ondt, men om at se det som er og forholde sig til det. Hvor man før fungerede ud fra ”automatpiloten” og måske lod sig skylle over og glide med i den onde cirkel, begynder man langsomt at kunne vælge selv. Flere stressramte jeg har arbejdet med kom hurtigt tilbage i job, nogle på deltid i begyndelsen, men de har fået psykiske værktøjer med. De kender deres værktøjskasse og ved, hvornår de skal bruge den.
