Bliver du i et dårligt forhold af angst for at være alene? Kastede du dig ud i et middelmådigt parforhold, fordi omgivelsernes pres blev for meget? Tikkede det såkaldte ”biologiske ur” som tinnitus i dit indre øre? Eller var dit lave selvværd på banen, da du valgte en partner, der langt fra var drømme manden?
I arbejdet med mennesker og selvudvikling kommer mange svære, smertelige erkendelser frem, og det gør bestemt ondt, når man må indse, at en depression, en trist tilstand, en utilfredshed bl.a. skyldes, at man hele tiden går med en tvivl, en afvejning i sit indre; skal – skal ikke. Skal jeg leve alene? Skal jeg blive i mit dårlige forhold?
Der er en tendens til at stigmatisere singler. Tidligt i livet lærer vi, at man danner par, når man bliver stor. At den vigtigste relation i voksenlivet er den romantiske forestilling om parforhold, kernefamilie. Vi bliver først ”hele” når vi har fundet den rette mage. Vores bedre halvdel.
Familie og omgivelser lægger pres på singler med deres spørgsmål og forventninger til hvornår, de finder deres match. Og det biologiske ur er en enorm byrde.
I stigende grad oplever jeg nu også mænd være tynget af dette fænomen, det biologiske ur! Den kendsgerning kan få selv den mest fornuftige og velovervejede til at gå ind i et forhold. For at undgå urets, eller alderens bombe eksplodere og blive hindret i opfylde voksenlivets højeste formål, opleves det af mange som et stort pres.
Det giver stress. Samtidigt kan det være en faktor for den tvivlende, til at blive i et fladt, udtrådt ægteskab.
Frygten for ensomhed kan ødelægge dine drømme.
Angst for alenehed, at være valgt fra til par-komsammener, udelukket fra de tryghedssøgende par-relationers fælleskabstyrrani med mere, kan afholde en fra at turde tage skridtet mod det liv, som man længes efter og kan se for sit indre blik. Drømmen og billedet bliver derinde som en hengemt hemmelighed.
Alderen gør det svært at finde en god partner, siger man. De bedste er taget, man må nøjes med dem der står i anden og tredje geled. Derfor bliver man i det man har. Derfor er singler stressede eller i panik før ”lukketid”. Uret tikker, timeglasset rinder ud og alt de hører og tager til sig, er de dårlige historier om ”hende der døde som gammeljomfru, deprimeret og indtørret. De historier der er uden happy ending. De hæfter sig ikke ved de lige så mange historier, hvor det trods ”høj alder” er lykkedes at finde en vidunderlig livsledsager, en hjerteven, soulmate og få et liv der svarer til de ønsker man går med.
I terapirummet er det vigtigt at finde ud af, hvilke værdier og hvad det er, der motiverer dig til at søge en partner. Er dit drive båret af angst for ensomhed? Frygt for omgivelsernes stemplen af dig? Frygt for at dø gammel og deprimeret? Hvis det er angst og frygt der er bærende for dine romantiske beslutninger, vil det afspejle sig i din relation. At lære at stå op som den du er, med en tilfredshed over den du er, og det liv du har. At finde ind til dig selv. Få bugt med stressen. At mærke din egen styrke og kompetence og kunne integrere dem med venlighed og ro. Det vil støtte dig, både til at være en stærk single, hvis det er den vej dit liv går. Det vil også støtte dig i din næste relation, så dit valg træffes på de rigtige værdier og med rette egen-refleksion.
Således vil dit kommende parforhold bestå at to individuelle stærke og tilfredse mennesker, der vælger parlivet til, på de rette værdier og med ingen eller afstemte forventninger. Singlelivet er også en glæde, der byder på gode elementer med frihed, fleksibilitet, muligheder og valg på egne præmisser. Det er trist, når singler oplever par-venner, der vælger en fra, men det siger mere om dem, end om singlen.
Flere veluddannede kvinder fra Østeruropa har siddet i min praksis, fordi de er stressede og deprimerede over presset fra familier hjemmefra. De er kommet for at studere i DK, men skal hurtigst muligt finde sig en mand og få børn. Når de har opfyldt behovet, føler de sig fanget i deres beslutninger, der ikke er båret af romantiske drømme men traditioner og angst. Kvinderne er depressive og forsøger med vold og magt at klemme forbudte følelser og drømme væk.
Single mænd er nervøse for ”uret”, så de vælger også på forkert grundlag. Playing it safe – holder ikke i længden.
Vi ved godt inderst inde, at vi har et valg, men for nogle føles presset for stort.
En anden kendt figur i terapirummet, er kvinden der har ledt efter drømme manden og de findes ikke. Markedet er støvet igennem. George Clooney er der ikke. ”Jeg går ikke på kompromis, dertil har jeg det for godt alene”, siger en 49årig kvinde. Alligevel er hun depressiv, frustreret og sørgmodig. Måske er hendes søgen baseret på overfladiske værdier? Måske er der i ham den ”stille” fyr, der ikke er ”høj nok” gemt et varmt, sundt, velfungerende menneske? Efter et selvudviklingsforløb, kan man have arbejdet med at få pudset ”brilleglasset” og skabt et nyt syn. Måske bliver resultatet, at man bliver tilfreds med sin single tilværelse. Måske viser det sig, at den stille fyr, der mangler 8 cm i højden faktisk overstråler selveste hr. Clooney?