Det er almindeligt i vores moderne samfund, at man går fra hinanden. Op mod 40% bliver skilt. Derfor skulle man tro, at vi efterhånden har fået værktøjer og erfaringer nok til at håndtere situationen, når vi vælger at gå hver til sit.
Men sandheden er, at mange oplever et fuldstændigt følelsesmæssigt kaos, krise og dyb sorg, når deres forhold slutter. Det er stadig forbundet med stærke følelser som skam, ensomhed og angst, når man overvejer at gå eller er blevet gået. Omverdenen bliver berøringsangste og der er stadig mange tabuer forbundet med et brud.
Den optrappede situation betyder, at børn bliver urolige og bange. Værst er det, når de små bliver en del af konflikten, fordi forældrene ikke indser, at det gør skade, når de skændes og taler grimt til og om hinanden foran børnene. Selv de små bemærkninger, dybe, opgivende suk eller negativt kropssprog overfor hinanden registreres af de små væsener.
Jeg hører ofte par sige, at de aldrig skændes eller strides foran børnene. Men de tænker ikke over, at børnene, selv de allermindste, opfanger de giftige, negative signaler, kropssprog og den forandrede stemning. Det er fuldstændig på samme måde, som når voksne fornemmer en negativ ladet stemning hos den anden, kollegaer med videre og påvirkes af det.
Midt i de voksnes eget kaos, glemmer de børnenes perspektiv. Faktisk er der flere, der er så optagede af deres interne konflikt med partneren, at de ikke har overskud til reelt at indse, at det også er et problem for deres børn. De klarer ikke at møde børnenes behov i deres krigsførelse, og indser ikke, at deres vrede og tunnelsyn skader.
De glemmer at opføre sig som gode, voksne rollemodeller for deres børn, som lider og ofte mangler de voksnes forståelse for deres emotionelle og sociale udfordringer i krisen.
Når forældre lyver for ungerne om hvordan de har det, skader de mere end de gavner. De små mærker tydeligt, at der er noget på færde og ofte vil de blive ved med at spørge eller klynge sig ekstra meget til en forælder. Andre reaktioner kan være at trække sig, blive meget artige og behagende eller øget aktivitet, nærmest hyperaktivitet. Ofte sker barnets ændrede adfærd for at intervenere, forstyrre de voksne og forsøge at få dem til at blive gode igen.
Når der er uoverensstemmelse mellem det barnet oplever og den løgn de mødes med fra den voksne, skaber det usikre unge, der hverken kan have tillid til sig selv eller andre. Hvis det barnet fornemmer benægtes af den voksne, hvordan skal de så kunne tro på deres intuition og egne sansninger? Hvordan skal de reagere, når deres sunde, naturlige trusselssystem bliver afvist af løgne?
Oplevelsen fra svære skilsmisser tager børnene med ind i voksenlivet. Og hvis de voksne ikke har formået at tage sig ordentligt af situationen, kan det på sigt få konsekvenser, som ensomhed, utryghed, angst og depression.
Skilsmissebørn som bliver mødt i deres sorg og som møder et forældrepar og nære omsorgsvoksne, der kan holde rummet uden at konflikten optrappes, vil på sigt klare sig på lige fod med andre børn. De voksne skal tale med deres børn om det de oplever og anerkende det som er. Forældreparret skal modent og velovervejet fortælle at de har udfordringer og at de er kede af det og det er ok at have den følelse.
Er samlivet afbrudt må forældre
- Undlade at sende negative signaler eller beskeder om hinanden gennem børnene.
- Børnene skal have lov til at være sammen med og udtrykke glæde overfor den voksne de altid var glade for. Drop at tage afstand til eks´en og dens familie foran børnene.
- Lav gode, solide aftaler omkring børnene og fremfor alt – overholde aftalerne.
- Hvis man har brug for diskussion med sin eks, så undlad at det sker foran børnene. Tag den på sms eller mail. Eller aftal et tidspunkt at mødes uden børnene er i nærheden.
- Lyt og tal med andre omsorgspersoner som ser børnene med andre øjne end dig og vær åben omkring deres trivsel.
- Giv plads og rum til barnets proces.
- Vær accepterende for at barnet kan have andre behov i situationen, som fx at se den samme film 5 gange eller sidde for sig selv. Alle har brug for at blive rummet med deres følelser, også børn.
- Anerkend dit barn og de ting dit barn føler. Del jeres oplevelser omkring jeres børn med hinanden evt. på mail, så barnet forstår at I er fælles om at værne om dem.
- Vær voksen – undgå konflikter.
- Søg professionel hjælp til at komme igennem konflikten inden den optrappes og bliver uoverskuelig.
