• Klientudtalelser

Hilde, 33 år

“Jeg har, sammen med Pia, været på en rejse, hvor jeg har lært mig selv og min historie at kende på en måde, der har været enormt helende for mig. Pia har på den mest medfølende, kærlige og konstruktive måde hjulpet mig til at føle en egenomsorg, jeg i den grad manglede. Jeg er nu i stand til at stå ved mig selv, passe på mig selv og samtidig have relationer til kæreste, familie og venner fyldt med empati og nærvær. Jeg er Pia evigt taknemmelig.”

Garko, 58 år

"Lysten til at få viden om hvad begrebet mindfullness dækkede over, krydret med en interesse for om det mon måske var noget jeg kunne anvende og drage fordel af i hverdagen, førte mig til en “prøvetime” hos Pia. Timen var ikke til ende da jeg måtte konstatere, at ikke blot var mindfullness vitterlig et område for mig men samtidig var der i hele den brede palet af terapeutiske tilgange, som Pia besidder, adskillige andre ting, som kunne give mig forklaringer på handlemåder i mit liv. Pia har i hele det fine forløb jeg har været igennem været fantastisk inspirerende og givende og jeg kan varmt anbefale hende."

Katrine, 32 år

"Jeg kan varmt anbefale Pia - hun har hjulpet mig igennem nogle rigtig svære tider i mit liv. Jeg har gået hos Pia af flere forskellige årsager: manglende selvværd i en periode, dårligt parforhold, svære relationer med familien og angst. Hun har formået at skabe en ro inden i mig inden jeg forlod 'sessionen', hvilket har betydet virkelig meget for mig. Jeg kan godt lide at man får en masse værktøjer til at kunne håndtere ens udfordringer og vigtigst af alt at de bliver 'implementeret' når man er der - så det ikke bliver uoverskueligt at komme igang med det på egen hånd. Jeg har anbefalet Pia før og de deler samme begejstring som mig - det er rigtig vigtigt at finde en terapeut man har det godt med, hvis de skal kunne skabe en tryg ramme sammen med dig og hjælpe en med at skabe et bedre liv for sig selv."

Kristina, 33 år, Jakob, 41 år

"For os har terapien givet os et fælles sprog og en del værktøjer, som har skabt større forståelse og imødekommenhed i vores hverdag. Den har ikke løst vores problemer, men gjort dem mere velkomne og ikke så opslidende. Vi er kommet meget tættere på hinanden i kommunikationen og respekten af hinandens forskelligheder."

Thomas, 49

Jeg var i en personlig krise, hvor jeg havde mistet orienteringen, og hvor jeg kæmpede en daglig kamp med svigt, frustrationer, manglende evne til at se klart samt stress i både krop og sind. Dette havde jeg bygget op over lang tid, og min eneste vej, som jeg formåede var, at blive ved at gå fremad og kæmpe fra hus til hus. Og samtidigt prøve at tilgodese alle andre end mig selv. Det var det jeg havde lært mig. Jeg kom ikke fremad, blot længere ned. Jeg fik så anbefalet at tale med Pia af en god ven. I Forløbet med Pia fik vi over nogle måneder fat i hele min livshistorie, i mine ups-and downs, i mine relationer, tilknytninger ja i mig, og det som jeg er gjort af. Vi kom bag om mine følelser og handlingsmønstre samt den indvirkning jeg har på andre, og hvad det gør ved mig. Det gav mig stor indsigt og frihed til faktisk at kunne forstå, være rolig og oprigtig, og ikke mindst kunne agere med udgangspunkt i mig selv og med respekt for andre. Så en proces fra fastlåshed til en følelse af ro, styrke lethed og frihed. Pia er en yderst professionel, empatisk og samtidig håndfast terapeut og coach. Hun får skabt et trygt og tillidsfuldt rum, hvor jeg på kort tid er kommet meget længere end jeg havde forventet. Jeg vil gerne give anbefalingen af Pia Torp videre.

Lone, 36 år, Hans, 39 år

"Vi søgte parterapi hos Pia og det var sidste udvej for os, efter 7 års samliv og 4 delebørn – hvor alt gik galt for og vi ikke længere kunne styre vores frustrationer. Det var en kæmpe lettelse at få redet trådene ud og vide at det er vores baggage og mønster der fylder. VI har nu lært at gå over broen og dialogen gør det muligt for os at blive lyttet til. Vi har fundet en god melodi sammen og nye øjne på hinanden. De forskelligheder der er, ser vi nu på med accept og større forståelse."

Nicholas, 44 år, Anna, 42 år

"Vi havde nået et punkt hvor vi havde brug for at få rettet op på vores kommunikation. Det viste sig at vores udfordringer var langt større og at vi egentligt måtte se på, om vi skulle fortsætte ad samme vej. Det vi havde sammen var væk eller glemt i hverdagsliv. Først kom vi 4 gange og det var enormt hårdt at tale alt igennem. Det var som om en af os ikke rigtigt var parat. Så holdt vi en pause i 3 måneder og flyttede fra hinanden. Først da gik det op for os, at det var forkert. Vi skulle kæmpe sammen. Og Pias støtte gennem den svære tid har været uundværlig. Vi er i dag ude på den anden side og har børstet støvet af forholdet. Føler os så taknemmelige fordi vi havde tillid til processen."

Andreas, 27 år

“Jeg kom til Pia i nok den mørkeste tid i mit liv. Alt var kaos. Jeg var totalt forladt for lykke og havde helt tabt min egen person af syne i mørket. Det var i desperation, jeg fik fat på Pia. Jeg havde brug for hjælp med at finde mig selv i alt det rod, og finde den mand, jeg altid havde ønsket at være, men aldrig kunne blive. Jeg var skeptisk op til mit første møde med Pia, da jeg ikke kunne forstille mig hvordan en fremmed dog skulle kunne udrette hvad jeg ville klassificere som mirakler for mig. Men allerede efter første session var jeg overbevidst om, at dette var det rigtige valg for mig, hun formåede at få mig åbnet op og læst som var ord ikke engang nødvendige, og vi fik etableret mål for vores forløb og det stod tydeligt at det ville blive en lang og sej kamp, men jeg var fortrøstningsfuld da jeg vidste Pia stod ved mig hele vejen samtidig med at hun fik mig til at tro på at der var håb for mig. Her et år efter jeg startede hos Pia kan jeg kun kigge tilbage på rejsen og tænke hvor er jeg bare glad for at jeg valgte at komme til hende, det er UDEN TVIVL det bedste og vigtigste valg jeg nogensinde har taget for mig selv – jeg er en helt anden person i dag, den person jeg altid har ønsket at kunne være men aldrig haft styrken til at blive, jeg har fået så mange gode værktøjer jeg tager med mig og bruger flittigt i det daglige ! – Jeg er i stand til at sige min mening, stå ved mine holdninger og fortælle hvordan jeg har det med ro i maven om at mine følelser også er vigtige, er blevet mere sikker i mig selv og lært at fylde mig selv ud i stedet for at klamre mig til andre for ikke at være alene. Alle de ting jeg aldrig har kunne gøre i mit liv som bare har rumlet rundt inde i mig og gjort ondt gang på gang, dem har jeg nu styr på – og dette kan jeg kun takke Pia for! Helt kort kan jeg sige at Pia uden nogen former for tvivl har reddet mit liv.”

Line, 36 år, Kurt, 42 år

"Vi har følt, at vi voksede fra hinanden og glæde blev til konflikt. Med 3 børn er det ikke nemt at finde tid til hinanden og vi levede egentligt i hver vores boble eller på hver vores matrikel – for flere gange holdt vi pauser fra hinanden. Det var smertefuldt at genoptage kontakten og lige så smertefuldt at leve ”alene”. Kurt ville ikke med i terapi, for han orker ikke at tale om sig selv. Men efter et gratis formøde med Pia, fik han mod til at begynde, fordi han kunne lide at der var faste rammer og løbende opfølgning på målet. Og han syntes at han fik meget ny viden om opvækst og hjernen. Faktisk var det Kurt, der endte med at være mest begejstret. Han valgte selv et udviklingsforløb senere, for at få ryddet op i gammel sorg og vrede og det har forandret vores relation."

RELATEREDE TEMAER