Sammenbragt familie
Har I fundet kærligheden og ønsker at fortsætte livet sammen i en ny konstellation med hver jeres børn, er der flere ting I bør tage op til overvejelse inden i rykker sammen med hele flokken. Det bliver et nyt system og det betyder, at man må forstå egne og hvert medlems behov og ønsker. Det er en meget stor omvæltning for et barn, at komme ind i en ny familiestruktur.
Først og fremmest vil vi tale om hvor stærk relationen er og hvad det kræver af den enkelte. Dernæst overveje hvordan ens barn vil trives i den nye konstellation - i hele systemet. Det betyder at vi ser på de biologiske forældres roller og den nye enheds roller. Der kan hurtigt ske en overophedning, hvis de to voksne ikke kender hinanden i dybden eller når børnene oplever et for hurtigt skift og en anden måde at være familie på. Sjælen og det følelsesmæssige rum må kunne følge med.
For mange voksne er der en drøm om en storfamilie hvor alle trives og middage omkring langbordet. Desværre er det ikke altid børnenes drøm. Og drømmen kan udvikle sig til et mareridt, hvis man ikke udøver langsommelighed og forståelse for den enkelte i systemet.
Velforberedthed, omtanke og rummelighed er en stor gevinst i en proces med at indføre en ny familiestruktur. Ikke alle i systemet anser det for at være en "bonus-familie". Ikke alle børn vil have en "bonus"-far eller mor.
Alle bliver en del af den nye konstellation, hvor de kan se og fornemme, hvad de hver især betyder og kan bidrage med. Børnenes oprindelige omsorgspersoner, far og mor, skal være det faste holdepunkt og den nye forælder skal forstå og respektere at de ikke har samme plads.
Den nye forælder må finde en anden plads i børnenes system, der kan være givende og støttende. Det er muligt - og det kan være givende at få talt det hele igennem. Som EFT terapeut kan jeg støtte jeres proces mod en ny familie.
Om Pia Torp
Jeg har en akademisk baggrund (Cand.jur), er certificeret psykoterapeut (MPF) og internationalt certificeret (ICEEFT) specialist i EFT parterapi.
Vil du høre mere om, hvad jeg kan hjælpe dig med som terapeut?
Kontakt mig på:
E: kontaktpiatorp@gmail.com
T: +45 2372 3649